Det er som at være på rejse; lyset, farverne, de små robuste detaljer, som ender med at blive til et hele, et hele der fylder én op med begejstring og glæde. Man tager oplevelsen til sig som en gave til sanserne. Og der er ikke kun tale om det visuelles sansefelt. Præcis som man på en rejse når over grænsen til det fremmede, kommer i virkelig berøring med det ukendte landskab, således bliver man her på naturligste vis gelejdet indenfor i et rum af stoflighed, bevægelse, toner og intimitet.
Linda Lildholdts billeder indeholder nemlig en levende blanding af spænding og æstetik. Man betragter ikke blot motivet, men ér i det. Man ser ikke kun farverne, men mærker dem. Streger, spor, mættede flader der pludselig hører op, varme der konfronteres med kulde, og ikke mindst dristigheden, der altid må være tilstede i skaberprocessen, er alle komponenter i billeder-ne. Og som på en rejse, der i erindringen består af mange lag, finder man også her et netværk af transparente sammenhænge: afrevne papirstumper i spænd mod et udbrud af farver, der igen brydes af rids og penselstrøg. Materialerne arbejder således både mod og med hinanden, idet de er så forskelligartede, og denne eksperimenteren bobler og syder som var der ren alkymi.
Som en opfinder på evig opdagelsesfærd befinder kunstneren sig midt i ét stort råmateriale, den omkringliggende natur, og indtrykket herfra overføres til det kunstneriske udtryk. Selve overførslen, den skabende proces, er altopslugende i sig selv. Det kan man mærke når man ser på billederne. Nydelsen, legen, fordybelsen og kærligheden til opgaven er en gennem-gående ingrediens. Det organiske islæt i værkerne er således også et symbol på, at skaberen og det skabte kan ikke skilles ad. At naturen, men-nesket, kunsten og skaberprocessen ikke kan skilles ad. På den måde er kunstværket som en levende instans, ikke kun noget man har på afstand.
Hvis man er så heldig at få adgang til Linda Lildholdts værksted, kan man finde alt fra store til små malerier, papirarbejder, tegninger og tryk. Som et væld af energi bliver man mødt af farver, former, linjer, lærred, papir, pulver, kul, farvelader, samt en følelse af, at her leves der og her arbejdes der.
OM LINDA LILDHOLDT
LINDA LILDHOLDT’S BILLEDER
Det er som at være på rejse; lyset, farverne, de små robuste detaljer, som ender med at blive til et hele, et hele der fylder én op med begejstring og glæde. Man tager oplevelsen til sig som en gave til sanserne. Og der er ikke kun tale om det visuelles sansefelt. Præcis som man på en rejse når over
grænsen til det fremmede, kommer i virkelig berøring med det ukendte landskab, således bliver man her på naturligste vis gelejdet indenfor i et rum af stoflighed, bevægelse, toner og intimitet.
Linda Lildholdts billeder indeholder nemlig en levende blanding af spænding og æstetik. Man betragter ikke blot motivet, men ér i det. Man ser ikke kun farverne, men mærker dem. Streger, spor, mættede flader der pludselig hører op, varme der konfronteres med kulde, og ikke mindst dristigheden, der altid må være tilstede i skaberprocessen, er alle komponenter i billeder-ne. Og som på en rejse, der i erindringen består af mange lag, finder man også her et netværk af transparente sammenhænge: afrevne papirstumper i spænd mod et udbrud af farver, der igen brydes af rids og penselstrøg. Materialerne arbejder således både mod og med hinanden, idet de er så forskelligartede, og denne eksperimenteren bobler og syder som var der ren alkymi.
Som en opfinder på evig opdagelsesfærd befinder kunstneren sig midt i ét stort råmateriale, den omkringliggende natur, og indtrykket herfra overføres til det kunstneriske udtryk. Selve overførslen, den skabende proces, er altopslugende i sig selv. Det kan man mærke når man ser på billederne. Nydelsen, legen, fordybelsen og kærligheden til opgaven er en gennem-gående ingrediens. Det organiske islæt i værkerne er således også et symbol på, at skaberen og det skabte kan ikke skilles ad. At naturen, men-nesket, kunsten og skaberprocessen ikke kan skilles ad. På den måde er kunstværket som en levende instans, ikke kun noget man har på afstand.
Hvis man er så heldig at få adgang til Linda Lildholdts værksted, kan man finde alt fra store til små malerier, papirarbejder, tegninger og tryk. Som et væld af energi bliver man mødt af farver, former, linjer, lærred, papir, pulver, kul, farvelader, samt en følelse af, at her leves der og her arbejdes der.
Af Sophie Roke Clausen